En LEI-kode er en 20-cifret alfanumerisk kode, som anvendes til identificering af virksomheder i forbindelse med global handel. En LEI-kode kan sammenlignes med et digitalt fingeraftryk, som gør transaktioner sikrere for virksomheder og enklere for de berørte myndigheder at granske og verificere. Hver eneste LEI-kode er – ligesom et fingeraftryk – unik og kan bruges én gang. Den LEI-kode, som din virksomhed får udstedt, kan ikke anvendes af en anden part.
Naturligvis medfører en helt ny ordning en del spørgsmål: Hvem bliver berørt af dette? Hvem skal bruge LEI-koder i deres virksomhed? Hvordan kan man ansøge om og få en LEI-kode?
Derfor vil vi svare på nogle af de mest almindelige spørgsmål for at gøre det lidt tydeligere, hvad det hele drejer sig om.
Svar:Juridiske enheder, som er kunde hos et investeringsselskab eller en bank i EU og handler med finansielle instrumenter. Værdipapirer kan for eksempel være aktier, obligationer, valutafutures, noterede og unoterede aktiederivater, råvarederivater og rentederivater.
Reglerne for derivater har været gældende siden 12. februar 2014 i henhold til forordningen EMIR (European Markets Infrastructure Regulation).
Der er kommet nye krav i form af EU-direktivet MiFID II (Markets in Financial Instruments Directive II), som trådte i kraft 3. januar 2018, hvilket indebærer, at juridiske enheder, som handler med finansielle instrumenter såsom aktier, obligationer, børshandlede fonde, aktiebeviser og certifikater, nu også er omfattet af reglerne og skal benytte sig af LEI-koder, hvis de fortsat vil kunne handle. Dette er et krav i EU-direktivet MiFID II/MiFIR.
Driver en enkeltmandsvirksomhed. Det kan dog være nødvendigt, hvis du handler med derivater og har en omsætning, som overstiger tre millioner kroner om året. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte den finansielle institution, som har bedt dig om at anskaffe en LEI-kode.
Min bank har kontaktet mig og meddelt, at mit aktieselskab skal have LEI-koder for at kunne blive ved med at handle med aktier. Hvorfor det?
Svar: Det enkle svar er, at banken har pligt til at bidrage til at sikre en retfærdig og velfungerende handel. Helt konkret har alle banker og investeringsselskaber i Danmark pligt til at rapportere transaktioner med aktier, obligationer og derivater (finansielle instrumenter), som de udfører på vegne af en kunde.
De transaktionsdata, der gemmes, gør det muligt for Finanstilsynet (og andre myndigheder) at granske og overvåge værdipapirmarkedet. Ved hjælp af dette kraftfulde værktøj kan man udrede eventuelt magtmisbrug og forhindre det i fremtiden. LEI-koden har en vigtig funktion i denne sammenhæng, fordi den sætter et unikt aftryk i transaktionshistorikken. Derfor kræver din bank, at alle juridiske enheder registrerer sin LEI-kode. Siden den 3. januar 2018 har investeringsselskaber i EU haft forbud mod at købe og sælge finansielle instrumenter på vegne af kunder, som ikke har en sådan LEI-kode.
Svar: Nej. En virksomhed, som hverken har eller planlægger at handle med værdipapirer, behøver ikke at anvende LEI-koder. Hvis din virksomhed derimod handler med værdipapirer eller udsteder finansielle instrumenter, der for eksempel optages til handel på børsen (eller et andet reguleret marked), skal I have en LEI-kode.
Skal en juridisk enhed have en LEI-kode for at kunne handle med finansielle instrumenter via sit kapitalforsikringsdepot, hvor en juridisk enhed har sin kapitalforsikring?
Svar: Nej, Finanstilsynets vurdering er, at det er forsikringsselskabet, der er den formelle ejer af de finansielle instrumenter, der er placeret i kapitalforsikringen. En juridisk enhed behøver derfor ikke at anskaffe sig en LEI-kode udelukkende på grund af et kapitalforsikringsdepot.
Svar: En LEI-kode kan fås via en række uafhængige webtjenester. De kaldes for Local Operating Units (LOU) og er godkendt af LEI Regulatory Oversight Committe (LEI ROC). Selve ansøgningen om LEI-koder kan enten foretages via banken eller via de institutioner, der udsteder LEI-koder. Efter modtagelse og behandling af en ansøgning går der normalt 1-2 bankdage, før din virksomhed modtager en LEI-kode. Det forudsætter naturligvis, er gebyret for anmodningen er betalt.